Stik os en Lorazepam – hvad i alverden er det, vi lige har set?

Åh Gud – eller Buddha, Tanya eller hvem din personlige spirituelle leder nu måtte være – hvad er det, vi lige har været vidner til?

Saxon vågner tømmermændsramt op efter full moon-festen, kigger direkte over på lillebror Lochlans nøgne numse og kan herfra se frem til en dag (eller måske endda et liv) hårdt plaget af flashbacks fra helvede aka. den trekant, han havde med sin lillebror (!) og Chloe.

Vi havde bange anelser om noget incestuøst allerede efter afsnit 1, hvor den sex-snakkende Saxon for øjnene af den nysgerrige Lochlan spankulerede splitternøgen ud for at onanere. Men trods alarmklokkerne, der har bimlet moderat siden begyndelsen, slog vi det hen, fordi … så crazy kunne Mike White (manden bag The White Lotus) da alligevel ikke være?

Men så slog det os, at han i de foregående sæsoner har trukket os igennem pille-orgier, knaldefester, multimord samt fremstillingen af verdens mest overlagte hævn-lort (RIP Armand), så … jo, det er måske alligevel ok meget ’on brand’, at vi er endt her.

Saxon tackler situationen ved at svinge mellem dyb benægtelse og opkast, mens Lochlan først senere på dagen for alvor mindes nattens broderkærlige udskejelser i flashbacks, der ætser sig ind på hans nethinde – præcis, som de har gjort på alle os stakler derude, hvorfor man kan argumentere for, at afsnittet burde komme med en lille bøtte Lorazepam.

Vores chok over at se lillebror holde storebror i hånden (sorry) fortager sig ikke med det første, men videre skal vi – alt det øvrige drama diskuterer jo ikke sig selv.

Papa Ratliff fantaserer om at skyde både sig selv og sin kone, hvilket bliver til 2 x ”ahr, der fik du os sgu næsten”-forskrækkelser i træk. Herefter får han sig en fin snak med den lokale buddhistiske munk (for at sikre sig, at Piper ikke er på vej ind i en kinesisk sexkult i Taiwan), og med munkens hjælp bliver han venner med tanken om døden. Et fint spirituelt øjeblik, men papa Ratliffs deroute in mente kunne det også blive det sidste skub ud over kanten.

At mama Ratliff senere erklærer, at hun ærligt talt ikke ved, om hun ville have lyst til at leve, hvis de en dag – ret hypotetisk, selvfølgelig – mistede alting, hjælper vist heller ikke på papas selvmordsflirt.

Og så har vi venindeslænget, der tidligere nøjedes med at bagtale hinanden i smug, men som nu har rykket svinerne ud i dagslyset. Jaclyn er blevet busted i sin affære med det russiske yoga-hug, men går – ligesom flere af nattens øvrige swingere – med benægt-og-lyv-metoden. Laurie er (forståeligt) skidesur, mens Kate bare håber, at de kan vende tilbage til at bagtale hinanden på den gammeldags, ordentlige måde. Om det er fake? Tja, »one person’s fake is another person’s good manners«, som hun siger.

Fra én eskapade, der hårdnakket benægtes, til en anden, der blev forsøgt benægtet i sådan cirka et lillebitte øjeblik: Gary/Greg konfronterede Chloe med, at hun havde bollet en Ratliff-bror, hvorpå han inviterer dem – og Belinda, yikes! – til fest samme aften. Man kunne ønske sig noget solid security til arrangementet, men når den eneste vagt, vi rigtigt kender, er Gaitok, kan det sgu nok være godt det samme.

Sidst, men ikke mindst, har vi Rick, der efter sidste uges episode blev en regulær favorit blandt jer derude med hans meme-værdige reaktion på den kamillete-drikkende hjemmedrengs fortælling om den spirituelle rejse mod at have sex med og/eller være en asiatisk kvinde – sorry, Piper, men dine små meditation-sessions får altså buddhistisk baghjul her.

Rick har indtaget Sritalas mansion under dække af at ville caste hende til en Hollywood-film, og han skal nu stå ansigt til ansigt med sin fars morder. Så er spørgsmålet bare: Er Sritalas mand virkelig farens morder? Og kan vi overhovedet vide med sikkerhed, at faren – som Rick aldrig har mødt – virkelig er død?

»Hooking up with you would be an empty experience … because you’re soulless«, konstaterer Chelsea, da Saxon brokker sig over, at hun ikke gad være sammen med ham til nattens lille sexfest. En stærk konstatering efterfulgt af en mindst lige så stærk opsummering af hele situationen og Saxons person 1:1 med ét enkelt ord: »Sad«.

Ikke nok med at Chelsea med brutal ærlighed smadrer den sidste flig af selvtillid, der er tilbage i brormands tømmermændsramte krop efter nattens incest … upsi, fest, hun skærer også nattens begivenheder brutalt ud i pap for ham, så han ikke får en chance for at glemme, at han indgik i en trekant med sin lillebror (en sætning, man næsten får tømmermænd af at skrive).

Da vi sidste uge spurgte jer derude, hvem jeres yndlingskarakter var, fik Victoria Ratliff (fordi »TAIWAN?« og »tzunaaahme!«) og Rick (primært grundet førnævnte ansigtsudtryk + det fedtede hår) en del af stemmerne, men de fleste tilfaldt nu alligevel Chelsea, hendes positive sind, hjerte, tænder og pragtfulde ærlighed. Som en læser formulerede det: »Chelsea kalder en spade for en spade (Saxon)«, og meget bedre kan det nok ikke siges. Saxon er en spade, og Chelsea er ugens ultimative MVP.

Vi har ikke supermeget lyst til det, men vi er nødt til det: Vi skal kigge i den Lochlan- og Saxon’ske krystalkugle. Man kan håbe, at den traumatiske trekant vil blive slutningen på den seksuelle spænding mellem brødrene, men med to afsnit tilbage kan man få en ubehagelig fornemmelse af, at vi stadig mangler kulminationen på broderaffæren.

»One day, I’m gonna take you down«. Ordene, som Lochlan sagde i sin full moon-brandert, rumsterer stadig. Var trekanten første led i et større takedown? Eller kan Lochlan – ligesom Ricks vens forhold til de asiatiske kvinder – ikke skelne mellem ønsket om at ville være eller at ville være sammen med sin bror?

Det føles, som om vi er på vej ud i noget next level freudiansk eller måske en eller anden mytologisk parallel, hvor broderkærlighed svinger over i krig. Fra trekant til tvekamp. Der hænger forbudte frugter i villaens forhave, der kan slå et menneske ihjel, som vi lærte allerede i afsnit 1 – hvordan mon de frugter ville smage i Saxons protein-smoothie? Vi spø’r bare.

Nok om vores (dybt ubehagelige) spådomme – nu vil vi høre fra dig! Det skortede ikke på vilde scener denne uge, men hvad var dit yndlingsmoment? Er det Chelsea, der giver Saxon tørt på, eller mama Ratliff, der frygter, at hendes datter vil barbere håret af og spille bongotrommer, eller noget helt tredje fra de tidligere afsnit?

Del din favorit-scene indtil videre i sæson 3 nedenfor og deltag i konkurrencen om et SuperGavekort til en værdi af 2.000 kroner.